Nødhjælpsremediet er en kombination af fem af Blomster Remedierne. Det anvendes i alle førstehjælpssituationer og hjælper i såvel alvorlige som i mindre nødstilfælde, fx ved ulykker, pludselig sorg eller modtagelse af dårlige nyheder, eksamensangst eller til køreprøve, flyangst, stress i arbejdsdagen m.m.
I sådanne nødsituationer vil den involverede opleve overvældende følelses- og sindstilstande, og de fem remedier er udvalgt til at modvirke denne følelsesmæssige disharmoni og hjælpe kroppen til at genfinde sin indre ligevægt. Tag fire dråber fra lagerflasken i lidt vand eller direkte i munden.

De fem remedier i Nødhjælpsremediet er:
Soløje - for rædsel og panik.
Balsamin - for mental og fysisk anspændelse.
Kirsebærblomme - for desperation.
Klematis - for følelsen af at være kilometer væk fra det, der sker.
(Ofte før besvimelse eller bevidstløshed).
Fuglemælk - for eftervirkninger af fysisk og mentalt chok.

Nødhjælpsremediet er meget effektivt smertelindrende ved forbrændiger og knups. Anvendes direkte og gentagende gange på stedet, indtil smerten er ophørt.

Nødhjælpssalven indeholder de samme remedier som Nødhjælpsremediet plus Sødæble. Salven er bl.a. lindrende ved hududslet, småskrammer, solskoldning og virker kløestillende.

Nødhjælpsremediet kan med fordel gives til dyr med nervøse symptomer eller chok. Kom ti dråber fra lagerflasken i vandskålen eller fire dråber i lidt vand direkte i dyrets mund eller på pelsfri hud (ører, trædepuder).