Blåt til tiden
- et clash mellem nostalgi og nytænkning.

De hvide og blå hoveder er lavet af det fineste China-porcelænsler. Dette materiale er langt mere plastisk end almindeligt ler og kan derfor formes i bittesmå detaljer, som holder i brændingen ved ca. 1.300 grader.

Dekorationen i den klassiske blå farve fremkommer ved brug af transparent glasur og coboltoxyd. Præcis samme materialer, som man har brugt i årtusinder, blandt andet på kinesiske Ming-vaser og "hollandske" kakler.

Der er en aura af eksklusivitet og tradition over porcelæn. Til gengæld er udformningen her temmelig respektløs.

"Jeg har fået lyst til at lege med det klassiske materiale og finde en form, der afspejler vores tid", siger Susanne Hamilton. "Der opstår et spændende møde mellem vores indre billeder af forne ærværdige tider med blåt porcelæn på spisebordet, søndag og evig sommer - og så de små hektiske hoveder, rappe i vendingen, på én gang rå og detaljerede. Mit mål er at få folk til at smile, at undre sig og derefter genkende sig selv i nuet."

Pris: kr. 80,- pr. stk.